Parodontosebehandling

Parodontose (paradentose, de løse tænders sygdom) er en folkesygdom, som de fleste får på et eller andet tidspunkt i livet. Parodontose giver sjældent symptomer og kan ikke ses med det blotte øje. Normalt er der tale om en langsomt fremadskridende tilstand, men selv efter årelang kamp ender mange alligevel med at blive helt eller delvis tandløse på grund af sygdommen.
Parodontose er en sygdom, som ca. 30-40 % af den danske befolkning er berørt af i mere eller mindre grad

Parodontose er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen langsomt "ædes op" og når processen er langt fremskreden, begynder tanden at føles løs.
Betændelsen starter i tandkødet (tandkødsbetændelse, gingivitis), hvorfra den breder sig til tandens støttevæv. Ved tandkødsbetændelse og parodontose er der tale om kroppens reaktion på bakterier.

Parodontose er som regel en voksen-sygdom, idet den normalt ikke starter, før man er i midten af 30'erne. Kommer der parodontose hos yngre, kan der være tale om en særlig aggressiv form, hvor tandløsningen går specielt hurtig (Juvenil marginal parodontitis) og som kræver en ekstra ihærdig indsats med hensyn til mundhygiejne, hyppige tandlægebesøg og behandling med antibiotika.

Nogle forhold har betydning for risikoen for at udvikle parodontose:

* Rygning: Rygere har en veldokumenteret øget risiko for at få parodontose.

* Nedsat immunforsvar: Ved nedsat immunforsvar mindskes modstandskraften over for de bakterier, som sidder i belægningerne på tænderne. Stress kan blandt andet nedsætte immunforsvaret og har man parodontose, vil sygdommen ofte forværres i stressede perioder. Er man er i behandling med medicin, som skal undertrykke immunsystemet, er risikoen endnu større.

* Diabetes: Personer med diabetes har hyppigere og mere alvorlig parodontose end ellers raske individer. Dette gælder specielt hvis blodsukkeret svinger meget. Omvendt er det også muligt, at en ubehandlet parodontose kan forværre sukkersygen.

* Mundtørhed: Mundtørhed er et langt større problem, end man tidligere har været opmærksom på. De senere år er der således sat meget fokus på mundtørheds betydning for tandsundheden. Det ligger nu fast, at mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne og også for udvikling af parodontose.

Parodontose giver ofte først symptomer i form af tandløsning, når tilstanden er meget langt fremskreden. Da parodontose altid vil være forudgået af betændelse i tandkødet vil der som regel være blødning og ømhed ved tandbørstning og spisning.

Er parodontosen så langt fremskreden, at tænderne føles løse, kan de være ømme ved spisning og betændelsen i tandkødet kan medføre tandbylder.

Vigtigt er det derfor: Opdager man, at tandkødet bløder, kan det være et varsel om, at der er parodontose i tandsættet og det er vigtigt at der undersøges herfor.
Dette gøres ved at måle dybden af tandkødslommen(pochemåling), dette er afstanden fra tandens emaljekant til bunden af tandkødslommen og måles med et særligt instrument, der giver information om dybden. Hvor stort knogletabet er, kan også måles på et røntgenbillede.

Er tandkødslommerne mere end 3-4 mm, er der tale om diagnosen parodontose.

Parodontosebehandling foretages for at få stoppet udvikling af sygdommen ved at fjerne bakterier og tandsten ved en dybere tandrensning end almindeligt. (Almen parodontosebehandling eller udvidet parodontosebehandling)
Hos nogle patienter oplever man at sygdommen fortsætter trods intensiv behandling og optimal hjemmetandpleje; i sådanne tilfælde tages ofte en podeprøve fra flere tandkødslommer. Denne prøve sendes til dyrkning på Tandlægeskolen, hvor tandlægen herefter får svar på hvilken type antibiotika der kan hjælpe med til at standse/bremse sygdomsudviklingen. Herved kan man "angribe" sygdommen mekanisk og kemisk - ofte med rigtigt godt resultat.

Hvis parodontose opdages og behandles i tide, er der god chance for, at den bliver stoppet, men den allerede mistede knogle kan ikke vokse op igen. Sygdommen skal hele tiden holdes under kontrol og der må ikke slækkes på mundhygiejnen. Ellers blusser parodontosen op igen og knogletabet øges gradvist.

Al forebyggelse retter sig mod fjernelse af bakteriebelægninger på tænderne, som er årsag til betændelsen i tandkød og knogle. Forebyggelse sker derfor primært i forbindelse med den daglige mundhygiejne i hjemmet efter anvisning fra tandplejer eller tandlæge. Information om kostvaner er også vigtig.

Det er meget vigtigt, at få målt sine tandkødslommers dybde ved hver regelmæssig undersøgelse. De fleste mennesker kan nøjes med halvårlige tandeftersyn, men det er op til tandlægen at vurdere, om der er behov for hyppigere eftersyn. Har man symptomer på parodontose er det nødvendigt med hyppigere eftersyn - det anbefales at disse foretages hver 3. eller hver 4. måned.

Endelig skal tilføjes, at parodontose øger risikoen for hjerte-kar sygdomme.I de senere år er man blevet klar over at parodontose er en væsentlig risikofaktor ved blodpropper i hjertet og hjernen. Dvs. der findes bakterier i blodproppen, som stammer fra tandkødet! Dette er bør tages til efterretning!